tirsdag den 14. maj 2013

Nyt legetøj

Hold da op, det er næsten tre måneder siden, jeg sidst lave noget herinde.
Det er simpelthen for dårligt.....
Men ja, tiden har ikke været til det, og så tror jeg at jeg druknede i gennemgangen af mine ELF produkter.... Ja, der er simpelthen for meget at gå igennem ;)

Derfor har jeg besluttet, at gå en anden vej, som jeg tror, ikke vil være så overvældende...
Jeg vil stille og roligt, gennemgå enkelte ting. Nye ting jeg får hjem, ting fra min samling og ellers bare ting, som jeg synes er interessante.
Jeg vil bestræbe mig på, at komme med nye indlæg mindst en gang om ugen fremover.

I dag vil jeg skrive om nogle nye ting fra Rimmel, som jeg synes er imponerende gode!!!
Jeg har i flere år, holdt mig lidt på afstand af Rimmel, fordi jeg ikke rigtig syntes, at kvaliteten har været i orden.
Jeg har så i den senere tid, prøvet flere forskellige produkter fra Rimmel, som har gjort mine meninger til skamme. Rimmels kvalitet er kommet rigtig godt med, hvilket jeg synes er fantastisk!!!

Jeg har længe haft en svaghed for creme øjenskygger, især som base under alm. øjenskygger, for at skabe dybde i farverne.
Men da jeg har meget tunge øjenlåg, vil cremeskygger meget tit klumpe sig sammen, på mine øjne. Også selvom jeg topper dem med alm. skygger.
De eneste jeg har kunnet bruge uden problemer, er ELF studio creame eyeshadow og Maybelline 24 hour color tatoo.

Da jeg så fik det nye Matas blad ind ad døren i lørdags, og jeg så de nye ScandalEyes waterproof eye shadow Sticks og eyelinere, blev min interesse straks vagt.
Jeg måtte finde ud af, om disse creme skygger, holder lige så godt som de før nævnte, og som de lover.
Og jeg må sige, at jeg er bestemt ikke skuffet!!! Hverken over creme skyggerne eller eyelinerne.

Her er så de farver jeg har købt.
Den hvide hedder: Witness White, den champangefarvede hedder: Bulletproof og den grønne hedder: Gossip Green.
Jeg er klar over, at de på billedet ser matte ud, men de er med shimmer alle tre. 
De findes i ni forskellige farver, og mon ikke de andre farver kommer hjem i samlingen efter hånden :)
De er lige nu på tilbud til 49,95kr pr. stk.
 

Her er de to eyelinere, som jeg købte.
Den lilla hedder: Purple og den grønne hedder: Green.
Her er der virkelig, noget at være imponeret over.
Disse liner er fantastisk cremede, og er gode til at komme på den våde linie og til at "smoke" ind i vipperne.
Man har ca. 30 sek. til at arbejde med lineren, når man har kommet det på. Og så sidder den der. De to farveprøver jeg har lavet på min arm til billedet her, kan jeg gnide min finger hårdt hen over, og de flytter sig IKKE!!!
Det er virkelig noget jeg han bruge til noget, med min øjenform., da linere tit smitter af på mine øjenlåg, når mine øjne er åbne.
De koster 39kr. pr. stk.
 

Her er det look jeg har lavet i dag.
Jeg har brugt Gossip Green som base, og derefter brugt min Wet n' Wild Comfort Zone palette.
Da disse billeder er taget, er det ca. 11 timer siden, den er blevet lagt. Og som man kan se, er min skygge slet ikke klumpet sammen.
 
Jeg glæder mig til at prøve de andre farver af.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar