lørdag den 23. februar 2013

ELF (eyeslipsface)

ELF eller eyeslipsface som det hedder, er et amerikansk makeup mærke, som jeg "opdagede" for ca. halvandet år siden.
Det var emilynoel83, som har bloggen (www.beautybroadcast.net) og youtube kanalen Beauty Broadcast (http://www.youtube.com/user/emilynoel83), som anbefalede dette mærke i en video. Da jeg så fandt den engelske webshop (den amerikanske sender ikke udenfor USA) blev jeg nødt til at prøve det.
ELF har eksisteret siden 2004, og er uden parabener og ikke testet på dyr. Det er lavet efter filosofien at, alle skal kunne have råd til at købe kvalitets makeup.

Hvis man har bare lidt hang til makeup, så er www.eyeslipsface.co.uk en farlig side at komme ind på. Priserne starter på 1,5£ hvilket svarer til ca. 13kr. Og det må virkelig siges, at være priser hvor alle kan være med.
De har både en Essentials linje, en Studios linje og en Mineral linje.
ELF er rigtig gode til, at have kampanger med gode tilbud. Det kan være med gratis fragt, to for en´s pris, 50% på studiolinjen osv.
Ved mit sidste køb var der 48% på hele siden, og det er svært at stå for med de priser. Derfor er det blevet til en del bestillinger allerede.

Her er min samling af ELF produkter.

(Jeg har ikke mine pensler med på dette billede, da der kommer en særskilt blog om pensler.)
 
Da min samling er rimelig omfattende, har jeg besluttet at dele den op i kategorierne ansigt, øjne og læber. Ellers ville det bliver et ufattelig langt og uoverskueligt indlæg.
 
Jeg vil prøve at give en anmeldelse af alle produkterne, uden af det bliver for langt.
Jeg håber at I vil finde de næste indlæg behjælpelige og brugbare. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar